Går du i 6. klasse?
Skal du konfirmeres i foråret 2020?
Så læs her!

Omkring uge 23 er der tilmelding af kommende konfirmander i alle sogne i Thisted Provsti.

Du skal tilmelde dig undervisningen i det sogn, hvor du bor, - IKKE hvor du går i skole.

Vær opmærksom på, at konfirmationsforberedelse foregår på tre forskellige ugedage rundt i provstiet, så der kan opstå problemer, hvis du går på en anden skole end den, der er den primære skole for elever i 7. klasse i dit sogn.

Har du på grund af dit skolevalg problemer med at gå til konfirmationsforberedelse dér, hvor du bor, så kontakt alligevel præsten, hvor du bor, og drøft mulighederne. Kan du ikke kontakte egen sognepræst i uge 23, så gør det venligst tidligere. 

Kommende konfirmander med bopæl i Hillerslev, Kåstrup og Sennels sogne skal tilmelde sig senest i uge 23 her på hjemmesiden (se for neden). Alle, der har skrevet sig ind, får efterfølgende en indbydelse til forældremøde og fælles opstart, hvor sognepræsten vil orientere om forløbet og konfirmation 2020.

Konfirmationsdatoer Hillerslev-Kåstrup:
2020: søndag d. 26. april
2021: søndag d. 25. april

Konfirmationsdatoer Sennels:
2020: fredag d. 8. maj (Stor Bededag)
2021: fredag d. 30. april (Stor Bededag)

Midt i juni 2019 foreligger også datoer i 2022; find dem på kirkens hjemmeside: www.hillerslev-kåstrup-sennels.dk, eller Thisted provstis hjemmeside: www.thistedprovsti.dk.

Thisted Provsti den 30. april 2019

Mariann Amby, provst

 

Tilmelding

 

Hillerslev-Kåstrup

Klik her for at tilmelde dig konfirmationsforberedelse i Hillerslev-Kåstrup.

 

Sennels

Klik her for at tilmelde dig konfirmationsforberedelse i Sennels.